Det periodiske system
Hovedgrupperne:
Grundstofferne er sat op i lodrette søjler, som kaldes grupper.
Hver gruppe består af stoffer som ligner hinanden kemisk, altså de har samme kemiske egenskaber.
Når to stoffer reagerer med hinanden,danner de nye stoffer med anderledes kemiske egenskaber.
Alle stofferne i en gruppe reagerer på samme måde når de bliver blandet sammen med noget andet.
Der er 8 hovedgrupper. Til venstre er hovedgruppe 1, som alle er metaller lige undtagen stof nummer 1 som er hydrogen, som er en gas.
Til venstre slutter Det periodiske system med hovedgruppe 8. Alle stofferne i denne gruppe kaldes de inaktive gasser eller ædelgasserne. Fordi det næsten er umuligt at få dem til at reagerer med andre stoffer.
Hvis Det periodiske system læses vandret, er grundstofferne sat i række følge fra 1 til 114 altså der er 114 forskellige grundstoffer.
Hovedgrupperne er dem der fortæller hvor mange elektroner der er i stoffet og perioder fortæller hvor mange skalder der er i stoffet
Historien om Det periodiske system:
For cirka 2400 år siden kom man på en teori om de fire elementer. Ild,vand,jord og luft.
Det var i Grækenland teorien startet, den teori gjorde sig gældene frem til 1700 tallet.
Det var først der at teorien blev grundlagt.
Der forstillede de sig at jorden var skabt af de fire elementer.
For Aristoteles var det en selvfølge at jorden var skabt af elementer
Han troede også at at et stof kunne ændres til et nyt,hvis temperaturen eller fugtigheden ændrede sig.
Han kendte det fra vand, fordi vand kunne blive til damp hvorfor kunne bly så ikke blive til guld.
Men det var først senere at Det periodiske system fandt til første gang.
Det var nemlig først i 1800 tallet hvor Antoine Lavoisier grundlagde den kemi vi kender idag.
nogle år senere var der en mand ved navn John Dalton som fandt ud at at alle grundstoffer var lavet af atomer.
Skrevet af Mikkel Bach Rasmussen.
